Sorter og racer

ORIGENAL’s landmænd og fødevareproducenter har blandt andre har følgende ORIGENALE sorter og racer i produktion:

Grøntsager

Amager Hvidkål

Sorten er fremavlet af de hollandske bønder, der under Christian II i 1500-tallet bosatte sig på Amager. Amager Hvidkål er ophav til utallige af de nordiske hvidkålssorter.

Æggeblommekartoffel

Gammel dansk sort, oprindeligt fra Langeland. Kartoffelsorten forsvandt fra handlen, da Danmark gik ind i det europæiske fællesmarked. Kendt som en kuglerund og meget velsmagende kartoffel. Navnet ‘Æggeblomme’ henviser til kartoflens gule kødfarve.

Blomkål, Snebold

I de danske havebøger støder man på en blomkål med sortsnavnet ’Snowball’/’Schneeball’ allerede i 1884. Flere kilder betegner ’Snebold’ som en tidlig stamme af den gamle dansk/tyske sort ’Erfurter Dværg’, som levede op til tidens ideal om en hvid og fast blomkål.

Detroit of Dark Red

’Detroit Dark Red’ er en tidlig, hurtigvoksende rødbede, der egner sig godt til sommerbrug. Sorten er kendetegnet ved at være særligt rød og sød. Den er forædlet i USA og sendt i handlen af frøfirmaet D.M. Ferry & Co. fra Detroit, Michigan, i 1892. I Danmark kan man finde den i frøkataloger fra Ohlsens Enke i 1924 og fremefter.

Glory of Enkhauzen

Sensommer- og tidlig efterårshvidkål, som blev introduceret i danske frøkataloger i 1905.

Halvhøj Kruset Konserva

Den middelhøje krusede grønkål blev udbudt til salg af James Carter & Co i London i 1842 og i 1850, havde det danske frøfirma L. Dæhnfeldt en tilsvarende sort i deres allerførste katalog. ’Halvhøj Kruset Konserva’ har en kort stængel og mørkegrønne blade og smagen er relativt bitter.

Hvidkål, Københavns Torve

’Københavns Torve’ ses første gang på en engros prisliste i 1910 fra firmaet Hjalmar Hartmann & Co. Den beskrives i kilderne som en meget tidlig sommerhvidkål med store, runde, faste hoveder. ’Københavns Torve’ vakte under navnet ’Copenhagen Market’ opsigt i udlandet og blev ligesom ’Amager Hvidkålen’ en væsentlig del af den store danske eksport af havefrø.

Jersey Wakefield

Spidskålen ’Jersey Wakefield’ er en middeltidlig spidskål, som har været anbefalet i danske havebøger allerede i 1884. Spidskål dukker også op i de danske kogebøger i slutningen af 1800- tallet. Louise Nimb nævner spidskål og savojkål under ét i 1888 og siger, at hvis man kan få fat i dem, er de langt at foretrække frem for hvidkål. Hendes hovedargument var at smagen er langt finere.

Københavns Torve

Hvidkålen Københavns Torve blev sat i handel i 1910. Sorten vakte under navnet “Copenhagen Market” opsigt i udlandet og blev bl.a. en del af det amerikanske kålsortiment. Sammen med “Amager Hvidkål” var sorten en vigtig del af den danske eksport af havefrø.

Læsø Skalotteløg

Skalotteløg er en gammel kulturplante i Danmark. Løgene gik tidligere i arv fra generation til generation. Skalotteløg fra Læsø-stammen er et af de få originale danske skalotteløg, som fortsat findes.

Majroe, Snebold

Majroen ´Snebold´ blev nævnt allerede i 1861 på prislisten fra Ohlsens Enke.

Persille ’Ertholm’

Når en plante forvilder sig fra dyrkning kan man være heldig, at dens frøafkom med tiden vil udvikle sig til en lokal sort, som er tilpasset det lokale klima. Det er det, der er sket på Christiansø. Persillen ’Ertholm’ er unik i Europa, og i 2019 blev den registreret som en ny (gammel) sort. Sorten er en hårdfør glatbladet persille.

Radis, Københavns Torve

Radisen ’Københavns Torve’ blev introduceret første gang i de danske frøkataloger af firmaet E. Ohlsens Enke, København i 1913. Sorten omtales kort efter introduktionen ”som den Radis, der tilføres Torvet i største Mængde” (Gartnertidende, 1915).

Royal Chanteney

’Royal Chantenay’ er en stamme eller undertype, om man vil, af den gamle gulerodssort ’Chantenay’. Sorten blev udviklet af grøntsags- avlere i Chantenay, Basse Bretagne, Frankrig.  ’Chantenay’, der er en halvlang frilandsgulerod til efterårs- og vinterbrug, bliver nævnt og anbefalet første gang i den historiske danske havebrugslitteratur i 1918.

Sieglinde

Kartoffelsorten ’Sieglinde’ er et frøafkom af den meget ældre sort ’Juli’, som blev dyrket i mange danske gartnerier og private haver til midten af 1900-tallet. ’Sieglinde’ var – efter sigende – tidligere en meget populær kartoffel på Fyn og de omkringliggende øer, hvor mange haveejere havde den som yndlingskartoffel.

Korn og bælgfrugter

Amy

Amy med det amerikansk klingende navn er en nordisk vårhvede. Den er fremavlet i Sverige omkring år 1970. Den er en af de sidste kornsorter fra før den moderne planteforædling tog over – og bygger udelukkende på gamle skandinaviske gener. I prøvedyrkning af hvedesorter i 00´erne lå den i top med hensyn til proteinindhold – også i sammenligning med moderne sorter.

Ølandshvede

Ølandshvede er en landsort, som sandsynligvis er opstået ved en krydsning mellem hvede og spelt. Ølandshvede har været dyrket af danske økologiske bønder i Danmark siden 2006.

Dalarhvede

Dalarna er en region i Sverige, hvorfra der er bevaret oprindelige gamle landsorter af bl.a. hvede. Landsorter har ofte rødder hundreder eller tusinder af år tilbage i tiden.

Dansk Spelt

I 1928 var en russisk ekspedition på rundtur i hele verden for at indsamle planter. I Danmark indsamlede ekspeditionen den oprindelige danske spelt. Siden har sorten ligget i Vavilovs genbank i Sct. Petersborg, indtil det i 2009 lykkedes kornforædler Anders Borgen at få nogle kerner af den indsamlede prøve. Prøven var lidt uensartet, så han selekterede lidt i den, og udvalgte nogle linier, som har gode dyrkningsegenskaber.

Gotlandslinsen

På Gotland har der været intensiv dyrkning af linser fra middelalderen til slutningen af 1800-tallet. Linsen blev kogt eller formalet til mel og spist som pandekager. Gradvist gik dyrkningen dog tilbage, og i 1940´erne, hvor landbruget for alvor blev effektiviseret, blev linser endeligt fravalgt. Da enkelte avlere stadig dyrkede linsen, kunne der i 1981-82 indleveres to portioner frø til Nordisk Genbank.

Hallandshvede

Hallandshvede er en landsort, som er bevaret i genbanken NordGen. Landsorter har været dyrket af bønder gennem generationer, og landsorterne har derfor tilpasset sig forskellige klimazoner.

Hvid Emmer

Emmer var den mest udbredte kornsort i stenalderen, og visse steder er emmer- dyrkningen bevaret helt frem til i dag. Hvid emmer er fundet i marker på Gotland, som var et udkantsområde, hvor dyrkningen af landsorter fortsatte længere end andre steder under industrialiseringen.

Kuglehvede

Kuglehveden stammer fra Indien og tilstødende områder. Det er en underart af den almindelige brødhvede, opstået ved en (heldig) mutation i et kort stykke af et enkelt kromosom. Mutationen har reduceret aksets højde og kernernes størrelse. Kuglehvedens små kerner kan koges hele og bruges f.eks. som bulgur. Melet kan også anvendes som durummel til pizza.

Rød Nøgenbyg

Rød Nøgenbyg er en 2-radet nøgenbyg, der udelukkende bygger på gammelt nordisk materiale fra Nordisk Genbank. Den har været dyrket i Danmark siden 2007. Sorten er karakteriseret ved at avnerne falder af, når kornet bliver tærsket. Almindelige byg har ufordøjelige avner, som er groet sammen med kernen, og som derfor først skal slibes af, inden man kan spise dem. Rød Nøgenbyg kan derimod spises direkte fra høsten. Rød Nøgenbyg er en lys nøgenbyg, der nogle år bliver rødlig afhængig af vejret. Sorten er oprindeligt udvalgt på grund af sine store ensartede kerner. Den er god som salatkorn.

Sortbyg

Oprindelsen er ukendt men sandsynligvis kommer den fra området omkring Sortehavet, hvor den ikke dyrkes meget mere, hvis den overhovedet stadig dyrkes. Sortbyg har altså ikke nogen dansk historie, men det er en genetisk ressource, som opbevares i NordGen og som er truet in situ.

Svedjerug

Svedjerug er en speciel type af rug, som er tilpasset til at blive sået midt på sommeren. I Danmark kaldtes det for midsommerrug, og blev sået efter en brakmark. I andre Skandinaviske lande blev det sået efter at skov var blevet brændt af; deraf navnet svedjerug.

Kød

Dansk Landracesvin anno 1970

Dansk Landracesvin anno 1970 er fremavlet specielt med henblik på produktion af bacon til det britiske marked. Den er derfor kendt som ”Bacongrisen”. Racen er ekstremt tæt på at uddø.

Ertebøllefår

Fåret blev tæmmet for mere end 10.000 år siden og hører til de første af menneskets husdyr. Ertebøllefåret er en gammel dansk landrace, der har bevaret egenskaber fra de tidlige tiders primitive får.

Jysk Kvæg

Jysk Kvæg er Danmarks nationale kvægrace, som kan spores tilbage til 1600-tallet. Forsvandt næsten efter 2. verdenskrig. Selvom der i dag kun indgår ca. 250 dyr i avlen, og dyrene kun stammer fra nogle ganske få restbesætninger, viser racen, i modsætning til moderne kvægracer, stor genetisk variation.

Rød Dansk Malkerace anno 1970

Rød Dansk Malkerace (RDM) blev nævnt med navn for første gang i 1878. Racen var de øvrige danske malkeracer overlegen med hensyn til mælkeydelse og havde sin storhedstid i 1950’erne. I 1970 opgav man dog at holde racen ren. I dag er generne fra RDM bevaret i racen Rød Dansk Malkerace anno 1970 hos enkelte avlere. Racen kendes også under navnet ”Den Røde Ko”.

Sortbroget Jysk Malkekvæg

Sortbroget Jysk Malkekvæg er en særlig gruppe af Jysk Kvæg baseret på 3 oprindelige restbesætninger. Det er en hårdfør kvægrace, der egner sig fortrinligt til ekstensivt landbrug. Racen blev formelt erklæret uddød i 1999, men der er stadig bevaret ca. 200 køer rundt om i landet.

Sortbroget Landracesvin

Sortbroget Landracesvin stammer fra Det Jyske Svin, iblandet en engelsk svinerace med sorte pletter. Dyrene har høj frugtbarhed, gode moderegenskaber og ‘titter’ på undersiden af halsen.

Frugt

Belle de Beskoop

Belle de Boskoop fra 1856 stammer fra Boskoop i Holland. Kendt som et dejligt madæble, der efter jul også er et godt spiseæble.

Bramley

Bramley er engelsk æblesort fra 1813, som i Danmark også kendes som Vardeæblet.

Bredsteds Æble

Bredsted Æble har ‘Filippa’ som sin ene kendte forælder. Frembragt hos gårdejer R. H. Rasmussen i Rifbjerg på Langeland sidst i 1800-tallet og opkaldt efter H.C. Bredsted.

Brostrøm Guldreinet

Brostrøm Guldreinet stammer oprindeligt fra Brostrøms planteskole i Viborg. Sorten har kun været dyrket i meget begrænset omfang.

Dronning Louise

Æblet stammer fra Vordingborg og er første gang omtalt i 1892. Dronning Louise er opkaldt efter Christian IX’s gemalinde.

Farum Æble

Æblesorten Farum fra 1900 stammer oprindeligt fra Farum i Nordsjælland. Sorten har kun været dyrket i meget begrænset omfang.

Filippa

I 1877 såede en 12-årig pige fra Fyn ved navn Filippa nogle æblekerner i sine forældres have. Resultatet blev et træ med usædvanligt aromatiske æbler, det nu legendariske Filippaæble. Filippas far sendte en kurvfuld æbler til selveste kong Christian den 9. og blev honoreret med 10 kr. for den flotte frugt.

Katja fra Balsgård

Frembragt på Balsgård i Sverige ved en krydsning mellem ‘James Grieve’ og ‘Worcester Pearmain’ i 1947. Udvikling af nye æblesorter er et langsommeligt arbejde, som kræver tålmodighed, systematik og en lille portion held.

Løvskal Kirsebær

Lokal kirsebærsort fra den østjyske landsby Løvskal. Historien forlyder, at folk i 1830 transporterede kirsebærene med trillebør de ca. 20 km fra landsbyen til Viborg. I dag findes kirsebærene stadig primært omkring Løvskal.

Lundbytorp

Lundbytorp-æblet stammer fra Lundbytorp på Sydsjælland. Sorten er første gang beskrevet i 1913. Lundbytorp-æblet er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1966.

Lyngby

Æblesorten Lyngby fra 1900 stammer oprindeligt fra Lyngby i Nordsjælland. Sorten har kun været dyrket i begrænset omfang.

Nonnetitte fra Als

Oprindelig æblesort fra Als, en lille by i Himmerland, Nordjylland. Æblet er aflangt – et såkaldt flaskeæble – og det dyrkes i dag kun meget få steder. ‘Nonnetitte’ betyder nonnebryster.

Pederstrup

Pederstrup-æblet stammer fra Pederstrup ved Odense fra ca. 1860. Kendt som et af de bedste til bagte æbler.

Skarridsø

Den en kendte forælder til sorten er æblet Graasten. Skarridsø-æblet stammer fra Jyderup-egnen i 1872.

Sukkertop fra Vaalse

Sukkertop fra Vaalse er en lokal æblesort fra Vaalse på Nordfalster. Sorten er kendt i Danmark siden 1917 og blev sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i 1939.

Diverse

Brun bi

Mennesker har samlet honning igennem årtusinder. Den europæiske brune bi fik i 1758 tildelt navnet Apis mellifera mellifera af den svenske naturforsker Linné. I dag i Danmark findes bierne kun på Læsø og hos enkelte biavlere, der arbejder for at bevare bien og sikre dens brugsegenskaber for fremtiden.